Bustrup er de unge hjem

---

Et ord er et ord, og de unge skal vide, at de ansatte står ved, hvad de lover. Det er afdelingsleder Jane Enevoldsens tilgang til arbejdet med anbragte børn og unge på Opholdsstedet Bustrup Hovedgård.

---

Omsorgssvigtede skilsmissebørn 

Kendetegnet for de fleste børn og unge på opholdsstedet Bustrup Hovedgård er, at de ikke har andre steder at være. Ofte er de skilsmissebørn, som har været udsat for omsorgssvigt, og hvor spørgsmålet er, om forældrene overhovedet har ressourcer til at rumme børnene og vise dem kærlighed.

– Vi er det hjem, som de unge aldrig har haft. Her bliver de mødt af de samme voksne gennem en hel dag. De unge skal kunne tro på, hvad vi siger, og at vi rent faktisk holder, hvad vi lover. Et nej kan altid vendes til et ja, men aldrig den anden vej rundt, siger Jane Enevoldsen.

Hun blev for nogle år siden ansat som pædagog på opholdsstedet Bustrup efter en tid som barselsvikar. Et år senere blev hun afdelingsleder og sørger nu for, at alle opholdsstedets ansatte går i den samme faglige retning.

– At sørge for struktur samtidig med at holde mange bolde i luften er spændende. Udover at stå for administrationen arbejder jeg også på gulvet, så at sige, både for de unges skyld og for at holde forbindelsen ved lige med kollegerne i det daglige arbejde.

Opholdsstedets vagtplan omfatter ni ansatte inklusiv Jane Enevoldsen selv. Derudover kan der i planen indgå praktikanter fra Det Nødvendige Seminarium eller pædagogstuderende oftest fra Holstebro eller Viborg.

 

Alle er her frivilligt

Dagskolen og opholdsstederne på Bustrup arbejder med en mentaliserende tilgang til de unge. Det vil sige, at pædagoger, lærere og øvrige ansatte søger at forstå både egen og andres adfærd ud fra mentale tilstande. Det er blandt andet følelser, tanker, behov, mål og grunde.

– Ofte ligger der et slør hen over, hvad det i virkeligheden drejer sig om for den enkelte unge. Vi stiller dem spørgsmål, som lægger op til, at de selv reflekterer over, hvorfor de er her på opholdsstedet, så de får mulighed for at acceptere deres egen situation og komme videre i livet, forklarer Jane Enevoldsen.

Fokus i arbejdet med de unge er at danne relationer mellem dem og de voksne, som eksempelvis den primære og sekundære kontaktperson. Ved at finde fælles flader mellem den ansattes kompetencer og interesser og den unges – noget man kan gå ud og være sammen om – bliver der fundet frem til, hvem der skal være kontaktperson for den unge.

– Det tager tid at danne relationer. Vi ser det, når her kommer nye ansatte. Der går nogen tid, hvor de unge prøver de nye af, siger Jane Enevoldsen. Omsorgssvigtede skilsmissebørn er forståeligt nok ikke de mest tillidsfulde, det har de ingen grund til at være.

 

Accept af egen situation

Hovedparten af de unge tilbringer deres teenageår på opholdsstedet, og for manges vedkommende endnu flere år i efterværn frem til de fylder 23 år.

– Vores mål er, at den unge accepterer sin egen situation og får mulighed for at folde sig ud. Det kræver, at vi hjælper til med det. At vi er vedholdende, tålmodige – og tydeligt viser, at vi tror fuldt og fast på dem, understreger Jane Enevoldsen.

Ved status sammen med kommunen bliver det vurderet, om den unge og opholdsstedet er kommet i mål med handleplanen for den enkelte.

– Aktuelt kan vi sige, at vi ingen stoffer har her på stedet og at de unge er lydhøre. Så det er rigtig rart at være her. Vi har selvfølgelig også dage med diskussioner, og de kan sagtens være helt vildt gode, fordi vi kan rykke noget i en god dialog. Vi skal tage konflikterne, for det er også i dem, vi kan nå de unge, og virkelig komme til at arbejde med det som er svært.

 

Højtider er højspændte

Ofte er højtider, som jul og nytår, noget de unge forbinder med vanskelige episoder eller at forældrene ikke kan overkomme højtiderne.

– Vi fejrer fødselsdage og holder juleaften for de unge, som ikke kan være hos deres familie. Heldigvis har vi et godt samarbejde med forældrene, hvor de ærligt giver udtryk for det, hvis de ikke kan have de unge hos sig, eller hvis de kun kan overskue at have dem i kortere tid, siger Jane Enevoldsen.

Børn og unge, som er hjemme på juleferie hos familien, vender ofte tilbage til opholdsstedet igen enten den 27. eller den 28. december. På dette tidspunkt rejser opholdsstedet Bustrup på skiferie i eksempelvis Norge eller Polen.

– Det gør vi for at holde dem væk fra nytårsaften hjemme i Danmark, som er forbundet med risiko for at falde tilbage i dårlige vaner – og de unge selv vender frivilligt tilbage til opholdsstedet for at tage med på skiferien.

 

Rejserne er et pusterum

Udover skiferien ved nytårstid og en rejse i efteråret, drager opholdsstedet ud på en tre-ugers rejse i februar måned. Her flyver de unge og ansatte på Bustrup Dagskole og opholdssteder til en destination som eksempelvis Indien, Nordafrika eller Caribien.

– I hverdagen slås de unge med en bunke problemer, men på rejserne kan de slappe af og lade det negative bag sig for en stund. På rejserne ser vi de unge på en helt ny måde, ligesom de ser personalet på en helt anderledes måde end i dagligdagen. Vi knytter et godt sammenhold og fællesskab om rejsens oplevelser, siger Jane Enevoldsen.

Forud for rejserne forbereder de unge, lærerne og pædagogerne sig ved at bruge tid på at undersøge og finde viden om det land, som rejsen går til.

– Når vi er fremme ved målet, rejser vi rundt i bil eller bus, besøger fabrikker og bor hos familier, hvor vi kan opleve og lære den lokale kultur at kende. Det er en øjenåbner for de unge at sammenligne og se kontrasten mellem forholdene i det land vi besøger og det land, vi kommer fra, siger Jane Enevoldsen.

Hjemvendt efter rejsen tager de unge ud på besøg på deres tidligere skoler for at berette om rejseoplevelserne eller inviterer gæster til rejsearrangement på opholdsstedet.