En barndom med hash og kriminalitet: Portræt af Ole, 17 år


Ole er 17 år og har nu boet på opholdsstedet i 10 måneder. Hans forældre blev skilt, da han var seks år gammel, og fra da af gik det fatalt ned ad bakke. Men nu er han godt i gang med at komme på fode igen.


 

Mentaliteten er på rette spor

Sagsbehandleren bankede på døren kl. 7.00 om morgenen hos Ole på ungdomspensionen. Han skulle flytte straks. Til et opholdssted, som ville afhente ham i bil.

– Nej, det ville jeg ikke. Men pludselig så jeg folkene fra opholdsstedet komme kørende, og jeg stak af, beretter Ole.
Efter tre timer vendte han tilbage til ungdomspensionen for at hente en taske, han havde pakket i forvejen.

– … og de sad der sgu’ stadig – og sagde, at jeg kunne tage med dem, ”eller politiet henter dig”.
Det lykkedes Ole at ryge sig skæv før afgangen, og han opfattede intet af køreturen.

– Til sidst var vi langt ude på Lars Tyndskids marker, og her har jeg nu været i 10 måneder.

Det er først for nylig, Ole har været hjemme på besøg hos sin mor, ellers har hun og hans søster besøgt ham på opholdsstedet.
– Min mor har været rigtig bekymret for mig. Hun fik stress af det, og det ramte mig meget. Men nu er jeg i sikkerhed her.

 

Ansigter i natten

Fra han var 12 år gammel pendulerede Ole frem og tilbage mellem sin mor og far. Hos moderen fik han flere lommepenge, hos faderen større frihed dog blandet op med masser af tørre tæsk. Men Ole bestemte alligevel stort set alt selv.

På opholdsstedet mødte han regler, han skulle overholde. Det passede ham ikke helt i begyndelsen.
-– Men inderst inde er jeg glad for, at de hentede mig, ellers kunne jeg have været død eller have siddet i fængsel nu, konstaterer han.

Ole er idømt en ungdomssanktion, med krav om at overholde sine aftaler på opholdsstedet – ellers står han til at ryge direkte i fængsel i flere år. Når han fylder 18 år, skal han begynde at afdrage på sagsomkostninger for en række retssager, som han har været igennem.
– Jeg er blevet meget mere stille og rolig, end jeg var før. Det er rigtig rart endelig at kunne snakke om tingene – førhen brugte jeg vold. Ingen skulle være overhoved over mig.

For at få noget søvn om natten indtager Ole en kraftig sovemedicin.
– De ting, jeg har gjort, forsvinder ikke lige ud af hovedet. Om natten kommer ansigterne af de mennesker, som jeg har skræmt og gjort bange, frem. Dem, jeg har tæsket og slået med et baseballbat. Så jeg er nødt til at have noget at sove på.

 

Barndom med hash og kriminalitet

Som ni-årig røg Ole hash for første gang, og som 12-årig begik han sit første indbrud.
– Vi smadrede en rude, klatrede ind gennem det og stjal nogle småting. Min kammerat huggede en pakke cigaretter. Jeg tog en pung og en telefon.

Efter konfirmationen i syvende klasse tog nedturen endnu mere fart.
– Da gik det hele bare i lort, rent ud sagt. Jeg gad ikke gå i skole. Indenfor tre måneder blev jeg bortvist fra flere skoler, endda fra en specialskole, fortæller Ole.

Han blev kriminel; solgte stoffer, begik røveri, indbrud, biltyveri. Hjemmerøveri og banderelateret vold kom også på Oles generalieblad. Han røg stadig hash og havde udvidet med et forbrug af kokain. Stoffet gjorde ham ligeglad, når han udførte ubehagelige opgaver såsom at dele tæsk ud til folk, der var i gæld.

 

Har passet skolegang et helt skoleår

Nu har Ole været stoffri i to måneder.  Han går til boksning, dyrker fittness og tager på fisketure. Oven i det hele har han passet sin skolegang et helt år og for nylig taget 10. klasses eksamen med et godt resultat.

– Niende klasse bestod jeg knap og nap. Jeg er vant til nul, nul og nul – og pludselig får jeg syv-taller. Det er helt vildt. Tingene skal passes for at komme videre i livet, erkender Ole. På opholdsstedet har han haft timer i snedkerværkstedet, hvor han i samarbejde med en anden elev har bygget et helt nyt værksted, med alt hvad dertil hører.

– Efter sommerferien vil jeg gerne i lære som tømrer. Men først skal vi på rejse til Spanien med opholdsstedet. Der skál jeg bare med.

 

*For at beskytte elevens identitet optræder han under dæknavn i interviewet.

En Journalist Flytter Ind


Vi skaber autentiske relationer

Vi skaber autentiske relationer

Kerneopgaven for medarbejderne er at skabe autentiske relationer til de unge. Et arbejde, hvor det såkaldt “fælles tredje” er et væsentligt element. “Liv, lyst og lærdom” er også en kerneværdi på Bustrup. – Det er lysten som skal drive værket, siger Anders Svensson, leder på Bustrup.

Bustrup er de unges hjem

Bustrup er de unges hjem

Et ord er et ord, og de unge skal vide, at de ansatte står ved, hvad de lover. Det er afdelingsleder Jane Enevoldsens tilgang til arbejdet med anbragte børn og unge på Opholdsstedet Bustrup Hovedgård. Omsorgssvigtede skilsmissebørn får et godt hjem på Opholdsstedet Bustrup.