Faglige tilgange og metoder

Mentalisering

Vi arbejder med mentalisering som grundlæggende metode, hvilket kommer til udtryk i både den pædagogiske tilgang samt mødet med de unge, i miljøet på Bustrup samt de pædagogisk tilrettelagte aktiviteter. Mentalisering betyder at have fokus på mentale tilstande hos dog selv og hos andre – særligt i forbindelse med forklaring af adfærd. De mentale tilstande der påvirker adfærden, er følelser, behov, mål, grunde og tanker. Ved at mentalisere ser manden andens perspektiv og kan samtidig fastholde hvem man selv er, når man indgår i forskellige relationer. Mentalisering er i den forstand tredelt, fordi mentaliseringsevne dækker over dels at kunne forstå sig selv, den anden men også relationen mellem en selv og den anden. At have god mentaliseringsevne er også afgørende for ens kompetencer til selv- og følelsesregulering.

Hovedinteressen i mentaliseringsbaseret pædagogik er det, der foregår i barnets indre verden og holdningen er, at al adfærd skyldes (og dermed kan forstås med afsæt i) barnets følelser, tanker og intentioner.

På Bustrup anvendes mentalisering i det daglige pædagogiske arbejde, både i praksis med børnene og som metode til det analyserende arbejde, hvor formålet er, at opnå større indsigter og øget forståelse for de unges mentale tilstande og adfærd.

Mange omsorgssvigtede har ikke erfaringer med at føle sig forstået, fordi de er blevet svigtet ift. at den voksne bør være den ansvarsfulde og mentaliserende overfor barnet. Dette er af betydning for barnets tillid til andre fremadrettet. I sådanne tilfælde skal den anbragte først lære, at der er voksne, der vil dem noget godt – dette har betydning for det pædagogiske arbejde og den udvikling man i en opstarts periode kan forvente, hvorfor personalet er opmærksomme herpå.

Relationspædagogisk tilgang

Med en relationspædagogisk tilgang forstår vi, at det er i relationerne med andre mennesker, at mennesket udvikles. Det er i relationerne at mennesket gør sig erfaringer i samspil med andre og deraf lærer både hensigtsmæssige samspilsmønstre samt opnår positive erfaringer med trygge, empatiske og ansvarsfulde voksne. Trygge og gode relationer er derfor at afgørende betydning for menneskets trivsel og udvikling. På mange måder kan det relations pædagogiske arbejde betragtes som grundstenen for at arbejde videre og udvikle på de anbragte børn og unge.

På Bustrup er fokus på at skabe trygge og stabile relationer til de anbragte unge, da dette ligeledes er af stor betydning for de unges oplevelse af tryghed i huset. Endvidere er den gode relation mellem anbragte og personale af betydning forarbejdet med den unges handleplans- samt delmål. Det er således vigtigt, at personalet kontinuerligt arbejder på at opbygge en tillidsfuld relation, at de unge oplever personalet som autentiske og empatiske voksne som alle tilstræberat de unge oplever, at føle sig mødt og troet på i et trygt miljø på Bustrup.

Anerkendende  tilgang

Den anerkendende pædagogik handler om at fokusere og skærpe opmærksomhed på at udvise anerkendelse og værdsættelse. Mennesket har brug for anerkendelse for at udvikle sig bedst muligt, hvorfor denne tilgang er særlig fordrende for det pædagogiske arbejde med at understøtte udvikling hos anbragte børn og unge.

På Bustrup arbejdes med anerkendelse i pædagogisk praksis på følgende måde: Vi understøtter de unges oplevelse af at føle sig hørt, set og forstået. Dette kan i praksis bl.a. komme til udtryk, når vi i samtale hører en ung italesætte han/hendes oplevelse og/eller følelser i forbindelse hermed – så lytter vi og anerkender vedkommendes oplevelse og følelse.

Når den unge oplever at føle sig set, hørt og forstået, vil de opleve en følelse af accept. At de accepteres for lige nøjagtigt dem, de er.

Beretter den unge om problemer/udfordringer, er personalet opmærksomme på at udvise og udtrykke nedenstående, da disse opmærksomhedspunkter er medvirkende til den unges oplevelse af at blive set, hørt og forstået.

Fælles tredje

Det fælles tredje er et arbejdsredskab særdeles vigtigt i arbejdet med belastede unge. Det fælles tredje anvendes på Bustrup ofte som del af det relationspædagogiske arbejde. I det fælles tredje samles personale og ung(e) om en aktivitet, således pædagog og unge er sammen om/indgår i fællesskab om noget. Dette kan være konkrete aktiviteter, oplevelser, dagligdagsaktiviteter eller arbejdsprocesser. Det fælles tredje får betydning, fordi det muliggør at flytte fokus væk fra den enkelte og henimod det fælles.

Har du brug for mere information?

Kontakt os og hør hvordan vi kan hjælpe jer videre.

Kontakt os for at høre mere

Kontakt os