Tel: 28195542 • E-mail: anders@bustrup.dk

Sønder Lemvej 3 • 7860 Spøttrup • 28195542 • anders@bustrup.dk

Anbringelsespolitik og

mediedækning af sammenbrud på opholdssteder


 

Som mangeårig konsulent og underviser på opholdssteder i ind-og-udland har jeg med mellemrum fået desperate henvendelser fra opholdssteder, der har været udsat for en mediestorm. Det er oftest opholdssteder, der tager sig af de allervanskeligste unge anbragte – svært omsorgssvigtede unge med en traumatisk baggrund og mange skift i opholdssteder bag sig.

Af psykolog Niels Peter Rygaard

En sprængfarlig cocktail

Når de efter svigt i opvæksten og utallige skoleskift for fjerde eller femte gang anbringes i puberteten på opholdssteder og i ungdomsfængsler, opstår der en sprængfarlig cocktail. De anbringelser er de unge, som samfundet ikke har formået at rumme og må overlade til behandling, og er dermed en af vanskeligste opgaver en organisation kan konfronteres med. I alle de år har jeg set et samfund som det ene øjeblik stiller en nærmest umulig opgave, i det næste med stor fornøjelse sætter ledere og ansatte i gabestokken på medietorvet. Det hedder dobbeltmoral.

I dette arbejde sker der – lige som i plejefamilier, fængsler og på psykiatriske bosteder – ofte sammenbrud i omsorgen, der er guf for enhver journalist der ønsker en helterolle. De unges traumer breder sig til personalet i form af voldsepisoder, medarbejdere udsættes for overgreb, der går inflation i magtanvendelser, ledelsen bliver lammet af skræk for at arbejdspladsen lukkes. Når sagen så kommer i medierne, bliver der taget voldsomme og omgående beslutninger på det politiske niveau af ret tilfældig karakter. Så har man demonstreret politisk handlekraft her og nu, men de underliggende udfordringer bliver ikke løst.

Et spadestik dybere

Denne gang har Danmarks Radio så betalt et privat mediefirma for at lave to udsendelser, der vist hverken kan kaldes afbalancerede eller saglig journalistik. Alene titlen “Afsløret” siger det hele: det handler bare om at grave så meget skidt op som muligt, og konsekvenserne af en mediestorm for de anbragte unge og de ansatte tæller ikke i den sammenhæng.

“Imperium” lyder også godt – det ligger tilpas tæt på “ondskabens imperium”. Udsendelsen om opholdsstedet Nakkebølle efterlader ingen tvivl om endnu et tragisk sammenbrud på et opholdssted og en ledelse der ikke magtede opgaven, men det ville have klædt DRs ledelse at tage det ansvar at bede deres leverandør grave et spadestik dybere i årsagerne til at sådanne tragedier opstår – ikke bare på Tvind, men med mellemrum på alle opholdssteder, der skal tage sig af de mest belastede unge.

 

Opbygning og genopbygning

I min erfaring som supervisor tager det minimum fem til seks år at opbygge en organisation, der kan løse opgaven uden at bryde sammen og holde det faglige niveau der ruster medarbejderne til det miljøterapeutiske arbejde – og selv når det lykkes, vil der alligevel ske mindre sammenbrud. Hvis de unge – som allerede er flyttet utallige gange – skal opleve endnu en flytning og en offentlig udskamning af deres bosted – hvor skal de så flyttes hen, og hvordan skal en ny organisation skabes?

Meget er allerede gjort på området. Socialtilsynet har siden etableringen systematisk ryddet op og sat standarder både på plejefamilie – og opholdsområdet. Når de vælger at arbejde for at genopbygge et opholdssted, har jeg faktisk tillid til den beslutning, selv om det ikke passer journalisten.

Økonomien i relief

Og for lige at sætte økonomien i relief: der anvendes årligt iflg. Rockwool Fondens undersøgelse mellem 12 og 14 mia. årligt på anbringelsesområdet, hvoraf de 190 mio. ifølge udsendelsen går til de 32 omtalte opholdssteder, altså omkring 1 procent. Er det det vigtigste at tale om? I hvilket omfang pengene bliver sendt ud af landet har jeg ikke forstand på, men læseren kan jo overveje at holde op med at drikke Cola, spise på McDonalds og anvende Google og Facebook, da vores EU kommissær Margrethe Vestager fortsat kæmper med at få dem til at betale skat i Danmark. Samme firmaers lønpolitik og brug af udenlandsk arbejdskraft er nok også et emne for en DR udsendelse.

Efterlyses: Bedre pædagoguddannelse

Hvad er så de underliggende faktorer der skaber sammenbrud i plejefamilier og på opholdssteder, og hvad kan vi konstruktivt gøre?

Den bedste sikring mod sammenbrud er et veluddannet personale og en stærk ledelse – men det pædagogiske uddannelsesområde er blevet udhulet gennem mange år. Danmark er det land i OECD, der har haft det næststørste fald i udgiften pr. studerende på de videregående uddannelser siden 2008, et fald på 25 pct. Danmark ligger hhv. nr. 12 og nr. 14 blandt OECD-landene, samme niveau som en del østlande.

På de videregående uddannelser er udgifterne pr. studerende faldet med 25 procent siden 2008. Det er det næststørste fald i OECD. Gennemsnittet i de øvrige lande er en stigning på 5 procent. Faldet er især gået ud over pædagoguddannelserne (Rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd).

Helt konkret betyder det, at kommende pædagoger stort set ikke lærer det de skal i praksis. Da jeg underviste to dage på Peter Sabroe Seminariet kom to studerende i pausen og fortalte at de var chokerede. Chokket skyldtes, at det var første gang på tre år de havde fået to hele dages undervisning fra 9 til 14, helt nyt for dem…

 

Kompetencer til at opfylde kravene

Det andet forhold er kommunernes pressede økonomi – anbringelsesområdet er et privat marked, hvor både rekvirenter og leverandører er under pres for at minimere udgifterne. Ligesom vores folkeskole, hvor hver tiende lærer nu ikke har nogen uddannelse og det er blevet lovligt at ansætte uuddannede, gør det samme sig gældende i endnu højere grad på anbringelsesområdet. At udføre et så følelsesmæssigt belastende arbejde med risiko for liv og lemmer kræver både løbende uddannelse og daglig supervision for at kunne rumme de unge.

Hvis denne ulykkelige sag ikke skal gentage sig, er et lovkrav på sin plads. At anbringelsessteder og sikrede institutioner for belastede unge som minimum skal have mindst 60 % uddannede socialpædagoger ansat, at deres ledere uddannes i krisehåndtering og medarbejderstøtte, og at deres bestyrelser rustes til opgaven gennem uddannelse. Tilsyn nytter ikke, hvis der ikke er kompetencer til at opfylde kravene.

 

Isolationen skal brydes

En tredje faktor er at isolationen mellem anbringelsessted og omverden skal brydes – megen forskning viser, at både seksuelle og voldelige overgreb i plejefamilier og på opholdssteder forekommer langt hyppigere når en social enhed er isoleret, og ikke er i dialog med omgivelserne.

Oprettelsen af Socialtilsynet har betydet et stort fremskridt, men mange kommuner har alt for få eller ingen plejefamiliekonsulenter, hvis daglige dialog med hver familie i sig selv kan gøre plejefamilierne tryggere og håndtere børn med problemer. Det er faktisk en ret billig måde at forebygge sammenbrud på, og på opholdssteder kan det blive obligatorisk at tilsynskonsulenter taler direkte med de anbragte.

Vi må også finde veje til at mestre den svære balance mellem hensynet til beskyttelse af de unge og dem de evt. kan skade, og større kontakt med det omgivende miljø. Over hele Europa ses f.eks. at anbragte og tidligere anbragte får stemme og indflydelse på deres hverdag, holder foredrag for andre unge, og lægger skammen over at være anbragt fra sig.

 

Tidlig indsats

Den sidste faktor er enkel: Økonomen James Heckman har fået Nobelprisen for at påvise, at indsats før tre års alderen til børn og familier giver fem gange investeringen tilbage i form af færre voksne bistandsklienter, selvmordskandidater, kriminelle og psykisk syge. Og jo senere indsatsen sker, jo mindre er effekten allerede fra femårs alderen. Men vi bliver langt flere ældre (4 gange så mange 80 årige om 20 år), og langt færre børnefamilier. Det har betydet at hele børneområdet er blevet nedprioriteret, vuggestuer og børnehaver slået sammen i megainstitutioner, stort set alle fritidshjem er lukket, og antallet af børn pr. ansat i daginstitutionerne er steget med raketfart.

Børnefamilier er helt enkelt så få at de ikke længere er en politisk magtfaktor, og på trods af at danske forældre har Europas længste samlede arbejdstid (80 timer) udskammes de fra Folketingets talerstol hvis de opponerer. Resultatet har været en eksplosiv stigning i antallet af unge med psykiske lidelser, og en overbelastet børnepsykiatri. I Danmark er det de midaldrende, de gamle og de rige der både sidder på pengene og det politiske system, og kombinationen af børneforældres stress og nedskæringer har ramt næste generation hårdt.

 

Investér i børnefamilierne

Hvis vi ønsker færre unge der er så traumatiserede at de skal anbringes, hedder løsningen helt enkelt: større investeringer i at forbedre omsorgen for forældre med småbørn, og professionelle der kan give dem tryghed mens forældrene arbejder. Desuden en langt større investering i uddannelse og krav hertil for ansatte på opholdssteder. I  mange lande kan jeg se, at de store investeringer i anbringelser ødelægges af manglendeuddannelse og udvikling af medarbejdere og ledere. F.eks. har lukningen af børnehjem i Polen betydet, at plejefamilier kan have otte til fjorten tidligere institutionsbørn med svære vanskeligheder, uden nogen form for uddannelse eller støtte.

En vigtig faktor i anbringelsessager er socialrådgiveren som myndighedsperson, der ofte er for overbelastet til at følge sagen. I Københavns kommune fandt Borgerrådgivningen fejl i samtlige anbringelsessager. Ikke underligt da presset er stort, og den gennemsnitlige ansættelsestid for københavnske socialrådgivere har været nede på 9 måneder. Dermed miste den personlige kontakt med de der er anbragt i årevis.

 

Tættere samarbjede mellem plejefamilier og opholdssteder

Også på anbringelsesområdet er der brug for tidligere indsatser. Kun 850 af de 14.400 anbragte er under fire år, og børns udvikling ved anbringelse lykkes bedst, jo yngre barnet er ved anbringelsen. Antallet af anbragte på 1% af alle børn og udgifterne hertil har været stabile i mange år. Forskellen er, at der anbringes flere i familiepleje (fra 45% til 60% på 10 år), hvilket yderligere efterlader opholdsstederne med udelukkende de sværeste tilfælde (Rockwool Fondens undersøgelse).

Samfundets udfordring med de hårdest ramte unge løses ikke ved at nedsætte den kriminelle lavalder til 12 år eller ved sensationsjagt, men ved en bred opprioritering af småbørn og familier, og et tættere samarbejde med opholdssteder og plejefamilier – så må vi gamle spise lidt mere af friværdien. Samt et lovkrav om andelen af uddannet personale, både som plejefamiliekonsulenter og om medarbejdere og ledere på opholdssteder.

Tilbage til Tvind og DR. Jeg er ikke i tvivl om at opholdsstedet Nakkebølle gik på grund og at ledelsen forsøgte at skjule det, og det skal selvfølgelig altid frem i lyset. Men jeg er dødtræt af mediernes forsøg på at gøre alvorlige problemstillinger til enkeltsager og offentlig underholdning, med store konsekvenser for kontinuiteten i arbejdet og de anbragte unges liv. Hvis det skal forestille en public servicekanals evne til at belyse et af de sværeste områder i dansk socialpolitik som alle involverede til tider føler afmagt i, tror jeg nok jeg vil kræve licenspengene tilbage. Seerne har krav på mere end lejlighedsvise heksebrændinger.

 

Kilder: Anbringelse iflg. Danmarks Statistik, Folkeskolen.dk 16. Marts 2017, DR.dk den 28 maj 2017 om fejl i anbringelser,  Arbejderbevægelsens Erhvervsråds redegørelse 17. Juli 2017 om uddannelsesinvesteringer, professor Inge Bryderups fremstilling af Rockwool Fondens undersøgelse på anbringelsesområdet, https://www.dknyt.dk/artikel/84829 

I alle de år har jeg set et samfund som det ene øjeblik stiller en nærmest umulig opgave, i det næste med stor fornøjelse sætter ledere og ansatte i gabestokken på medietorvet.

Samfundets udfordring med de hårdest ramte unge løses ikke ved at nedsætte den kriminelle lavalder til 12 år eller ved sensationsjagt, men ved en bred opprioritering af småbørn og familier, og et tættere samarbejde med opholdssteder og plejefamilier – så må vi gamle spise lidt mere af friværdien.

Databeskyttelsespolitik


 

Opholdsstedet Bustrup har i samarbejde med Dagskolen på Bustrup og de to andre opholdssteder vi samarbejder med, udarbejdet en politik for datasikkerhed, jf. EU-persondataforordningen.

Se Datasikkerhedspolitik som pdf fil nedenfor.

Sønder Lemvej 3 • 7860 Spøttrup • 28195542 • anders@bustrup.dk

CVR: 29995583 • Opholdsstedet Bustrup • Sønder Lemvej 3 • 7860 Spøttrup • 28195542anders@bustrup.dk