Tel: 28195542 • E-mail: anders@bustrup.dk

Sønder Lemvej 3 • 7860 Spøttrup • 28195542 • anders@bustrup.dk

Skoletilbud på Dagskolen Bustrup


 

De fleste af de unge fra opholdsteder Bustrup og Jupiter går på Dagskolen Bustrup:

Tæt samarbjede mellem skole og opholdssteder

Dagskolen på Bustrup har til huse på samme matrikel som Opholdsstedet Bustrup, dvs. på Bustrup Hovedgård. Skolen har et tæt samarbejde med opholdsstederne Bustrup og Jupiter.

Vi har i kraft af det tætte samarbejde og fysiske placering imellem opholdsstedet og Dagskolen på Bustrup, mulighed for at lave et meget kontinuerligt og overskueligt forløb for den unge. Udover at Dagskolen er specialiseret i at håndtere unge med anbragte unges vanskeligheder, er der også andre forhold, som gør sig gældende.

På Dagskolen Bustrup skal den unge ikke forholde sig til to forskellige miljøer med hver deres regler.  Den unge skal forholde sig til en gruppe af elever, som alle kan se sig selv i dele af hinandens historie.

 

Et rummeligt skoletilbud

For rigtig mange elever har Dagskolen på Bustrup været den rigtige løsning på et alt for kravfyldt skoleliv. Dagskolen har erfaring for at løse problemerne og få vendt en dårlig start i livet til et godt liv – og har vendt mange elevers negative skoleerfaringer til gode karakter, gode relationer og gode skole resultater.


Højt ambitionsniveau 

På Dagskolen tager de allerfleste elever de afsluttende prøver –  også dem, der aldrig troede, det skulle lykkes. 
På Dagskolen er et skoleår ikke kun skolebøger og de almindelige skolefag. 
Skolen er også en fantastisk studierejse, et udviklende kammeratskab og et godt sted at være. 
Skoleskemaet byder også på: oplevelser, teater, kunst og musik, praktisk arbejde og praktik, individuel undervisning, sport og natur. Tværfaglige oplevelser som motiverer eleverne til deres indsats i de teoretiske skolefag.


Undervisningsplan

Dagskolen tilbyder de samme fag som i Folkeskolen og opfylder Undervisningsministeriets krav.
Skolelederen kan argumentere for, at en elev kan fritages for nogle fag. Dette skal godkendes af relevante parter.

skoletilbud samarbejde

Afslutningen af et skoleår fejres

skoletilbud samarbejde

Praksis og teori går hånd i hånd

Om Dagskolen på Bustrup


Det skal give mening!

Socialrådgiver Stine Kamuk giver sit bud på hvordan vi giver unge en meningsfyldt skolegang: “Erfaringen igennem mange år er, at de unge først og fremmest skal opnå en relation eller tilknytning til lærerne, for at den reelle indlæring kan ske. Det skal ikke være en kamp.”

Vi skaber autentiske relationer

Kerneopgaven for medarbejderne er at skabe autentiske relationer til de unge. Et arbejde, hvor det såkaldt “fælles tredje” er et væsentligt element. “Liv, lyst og lærdom” er også en kerneværdi på Bustrup. – Det er lysten som skal drive værket, siger Anders Svensson, leder på Bustrup.

Plusser på kontoen – de små sikre succeser

Vi belønner eleverne for at motivere dem til at tage flere timer. Vi må også hele tiden sørge for, at de har succesoplevelser og får plusser på kontoen, siger Kirsten Andersson, som er afdelingsleder på dagskolen. På den måde arbejder vi med “de små sikre succeser”.

Elevernes behov er i fokus på Dagskolen på Bustrup

Dagskolen har mange lærerressourcer. Vores styrke er, at vi har fokus på, hvad der er bedst for den enkelte elev, og så gør vi det, siger Kirsten Andersson. Vores opgaver er, at have elevernes behov i fokus.

Enhver provokation er en invitation

At møde elever som har traumatiske oplevelser i bagagen kan være en udfordring. Vi ved at det der skal til, er åbenhed, tillid og nysgerrighed – og det øver vi os meget på. “Enhver provokation er en invitation” har en klog mand sagt.

Snart eksamen – vi holder sammen

Hos os er det afgørende, at opretholde et godt sammenhold omkring eksamen. At tage 9. klasse er stort for de fleste af de unge, og vi tager opgaven seriøst. Mange mennesker trækker på samme hammel for at få det hele til at lykkes.

Databeskyttelsespolitik


 

Opholdsstedet Bustrup har i samarbejde med Dagskolen på Bustrup og de to andre opholdssteder vi samarbejder med, udarbejdet en politik for datasikkerhed, jf. EU-persondataforordningen.

Se Datasikkerhedspolitik som pdf fil nedenfor.

Sønder Lemvej 3 • 7860 Spøttrup • 28195542 • anders@bustrup.dk

CVR: 29995583 • Opholdsstedet Bustrup • Sønder Lemvej 3 • 7860 Spøttrup • 28195542anders@bustrup.dk